Co3 web agency 08. September 2010Co3 web agency

ACTONA Company

Mere end 15.000 varenumre, 1.000 forhandlere og 70.000 priser er blot nogle af ingredienserne, da Co3 indgik samarbejde med en af Danmarks førende leverandører af boligindretningsprodukter, ACTONA Company.

29. januar 2009

ACTONA havde behov for at blive uafhængig i forbindelse med vedligeholdelse og opdatering af deres hjemmeside og produkter. Men med et stort antal produkter og tusindvis af information, lagret i en Navision database, var dette en stor udfordring.
For at muliggøre opdatering af selve hjemmesiden, blev ACTONAS hjemmeside opsat i CMS-systemet Dynamicweb. Udfordringen lå dernæst i at integrere produkterne med Dynamicweb til visning for forbrugeren på hjemmesiden og på ACTONAs forhandlernet. Her skal forhandlerne selv kunne genererer en PDF med en række produkter, som forhandleren selv vælger.

Det var essentielt at lave et system, som kun krævede opdatering af produkterne ét sted. Med dette i baghovedet, kunne udviklingen af integrationen begynde.

ACTONA
 
Co3 specialudviklede en integrationen af produktdatabasen til Dynamicweb og det efterfølgende samspil med plug-in-leverandøren, Mindworking. Mindworking leverede det plug-in, som genererer en PDF ud fra de data, som forhandleren har valgt. 

ACTONA er ikke i tvivl om værktøjets effekt og ser allerede på en videreudvikling af løsningen og udtaler:

”Løsningen bliver uden tvivl et af de helt væsentlige værktøjer for vores salgsafdeling, og ét er sikkert -  udviklingen slutter ikke her.”

100% opdateret katalog
Med op mod 20.000 varer i sortimentet er dette en umulig øvelse at have et traditionelt masseproduceret katalog - forestil dig 15.000 varer i et trykt medie – det er forældet inden det kommer frem. Men med hjælp af kataloggenereringsværkøj, er dette problem nu løst. Når en forhandler logger ind, ser forhandleren altid det nyeste data.

Der er ingen tvivl om, at fremtidens kataloger med mange varenumre og komplekse data i højere grad vil have brugerbestemt indhold, da man på den måde altid kan levere den rette information til rette tid. Og med samtidig integration med virksomhedens hjemmeside, har ACTONA fået en fremtidssikret platform.

Projektet har givet Co3 unik knowhow
Projektet har været interessant. Vi har været under et massivt tidspres med meget skarpe deadlines, hvilket har givet et meget hektisk forløb. Udfordringerne har Co3 dog løst løbende i en behagelig, professionel og konstruktiv tone. Det har alt i alt et positivt forløb. Kontaktchef hos Co3, Brian Mikkelsen, uddyber:

”For Co3 er det altid en udfordring at udvikle noget helt nyt – vi har lært utroligt meget og står nu med en helt unik knowhow, som vi forventer os meget af.”



Børsen d. 19. august 2009 skriver:

"Møbelhus tjener på e-platform
Møbelhandelshuset Actona Company, der med base i Tvis ved Holstebro flere gange har været gazelle i Børsens opgørelser over de hurtigst voksende virksomheder, sparer trekvart mio. kr. allerede det første år med en ny e-handelsplatform. Besparelserne hentes hjem på arbejdsløn, bl.a. fordi en del tastearbejde undgås, på trykning af prislister og produktark samt på distribution. Investeringen i det nye system er derfor ifølge marketingmanager Charlotte V. Kristensen, Actona, hurtigt tjent hjem igen. Samtidig gør den nye portal dagligdagen nemmere for såvel Actona som kunderne. Portalen er baseret på Dynamic Web og Navision og er udviklet af webbureauet Co3 i Ikast."