Co3 web agency 08. September 2010Co3 web agency

Færch Plast

Færch Plast, med base i Holstebro, producerer emballager til fødevareindustrien og detailhandlen.

10. marts 2009

Udfordringen
Med et sortiment der tæller mere end 4.000 varenumre er det alfa omega at have et meget fleksibelt system til at holde sortimentet og katalogerne opdateret med de nyeste produkter og informationer.

Derfor valgte Færch Plast at samarbejde med Co3 om udviklingen af et online kataloggenereringssystem. Her kan Færch selv generere en PDF med en række produkter, som de selv udvælger.

Løsningen
Co3 har lavet et meget avanceret brugerinterface til at oprette og redigere store kataloger, med mange artikelnumre. Interfacet er intuitivt og understøttes af nogle helt unikke javascriptfunktioner. Systemet inkluderer også en funktion, der automatisk sorterer valgte produkter i kataloget efter en række specifikke kriterier.

Produktdatabasen inkluderer en udvidet søgefunktion, der søger på produkternes mange parametre. Dette bruges af Færchs sælgere og kunder og gør det nemt at finde frem til de ønskede produkter.

Færch Plast
 
Herudover har Co3 lavet et større integrationsmodul, som importerer produkter fra Færch Plasts eget ERP-system og derved sørger for at produkterne altid er opdaterede inden kataloget bliver genereret.

Co3s udvikler, Rune Grønkjær, tilføjer:
”Det er sjældent at et projekt, af den størrelse, kan være spændende og udfordrende lige til det sidste.”

Resultatet
Færch Plast har nu fået et langt mere moderne system der har masser af mulighed for udvidelser.