Co3 web agency 08. September 2010Co3 web agency

Co3 styrker sig med branchens bedste

Web-projektmageren Ib Potter fra TV Midt/Vest til Co3 som den første af en række nyansættelser.

2. juni 2010

Ib Potter bliver ny Online Marketing Chef i Co3. Han starter d. 1. august 2010
Foto: Karl Erik Lørup


- Ambitionen er, at vi skal være det mest kompetente webbureau i vores del af Jylland. Det kræver, at vi har de bedste folk på holdet.
Det forklarer Christian Poulsen, direktør hos Co3 web agency i Ikast. Bureauet har netop ansat den 42-årige konsulent og projektmager Ib Potter, der kommer fra TV Midt/Vests kursusafdeling NovaMedia. En arbejdsplads, Ib Potter har spillet en afgørende rolle i opbygningen af.

- Ib Potter skal være med til at skabe en ny afdeling for online markedsføring. Flere og flere efterspørger hjælp til at få deres virksomhed og dens produkter markedsført på nettet. Der er mange værktøjer og muligheder at holde styr på. Derfor styrker vi os med et kendt ansigt og en tung profil, der længe har bevist sit værd overfor en lang række kunder i det midt- og vestjyske og markeret sig som en efterspurgt foredragsholder og rådgiver, forklarer Christian Poulsen.

Ib Potter skal som Online Marketing Chef være Co3’s omdrejningspunkt og drivkraften, når det handler om online markedsføring med de mange muligheder, internettet byder på af platforme, medietyper og kommunikationsformer.

- Jeg glæder mig til fuldt ud at kunne hellige mig online markedsføring. Det bliver perfekt at kunne tage det bedste fra medieverdenen og markedsføringsverdenen og kombinere det med hinanden, vælge det bedste og sørge for, at det bliver ført ud i livet, siger Ib Potter. Han er ekspert, når det handler om opbygningen og brugen af nye sociale medier som Facebook, Twitter og YouTube.

Den erfarne mediemand har i årevis været en af branchens toneangivende og har blandt andet markeret sig som en populær blogger om online markedsføring.

- Det er et farvel til 13 fantastiske år i et lunt og meget kreativt miljø på TV Midt/Vest og NovaMedia. Og det er et goddag til 20 professionelle webfolk, udviklere og kommunikationsfolk, som jeg ser frem til at sparre og udvikle mig med, siger Ib Potter.

- Ansættelsen af Ib Potter er den første af en række nyansættelser. Direktør Christian Poulsen regner med, at der skal knyttes op mod seks nye kolleger til inden sommerferien.
 


CO3 NYHEDSBREV
Navn:
Email

Tilmeld Co3 nyhedsbrev

Ønsker du inspiration og information omkring de nyeste trends på nettet, så tilmeld dig her.