Umbraco Intranet & Extranet

Vi bygger Intranet & Extranet i Umbraco

Umbraco CMS egner sig også til at bygge Intranet og Extranet i. Det er særligt interessant for dem, der allerede har en Umbraco løsning og ønsker at udvide med et intranet eller extranet. Alt samles i en og samme platform og bliver let at arbejde med. Vi kan også bygge det helt fra bunden. Vi kan hjælpe med nå målet. Vi har arbejdet med Umbraco siden 2008 og har bygget en række forskellige Intranet og Extranet.

Skræddersyet til din virksomhed

Inden vi begynder på løsningen, bruger vi den nødvendige tid på at forstå din virksomhed og jeres behov. På den måde sikrer vi os, at I får lige netop den Umbraco intranet eller extranet løsning, der passer til jeres virksomhed og med de nødvendige funktioner.

Udgangspunktet er, at vi kan bygge alle de funktioner, der er behov for. Vi kan implementere integrationer til andre systemer og automatisere manuelle opgaver. Vi gør det væsentlig lettere at dele information internt og eksternt i virksomheden.

Hvad er et Intranet?

Definitionen på et Intranet er: En online informationsplatform hvor al intern viden samles og deles i virksomheden. Alle medarbejdere kan gå på ind på portalen og hente information på alle tider af døgnet og derigennem holde sig opdateret om nye opgaver, nyheder og udviklingen i virksomheden. Intranettet sikrer, at ingen viden går tabt. Eksempelvis hvis en ansat er fraværende i en kortere eller længere periode, er det altid muligt for kollegaerne at hente den nødvendige viden til at fortsætte vedkommendes arbejdes.

Intranet i Umbraco

Informationsdeling til gavn for jeres virksomheds trivsel og vækst

Med en intranetportal kan I uddele ansvar til de medarbejdere, der skal opdatere de forskellige vidensområder, og derigennem øge engagementet hos dem. Det er endvidere muligt at etablere medarbejder eller personlig adgangskontrol således, at bestemte vidensområder kun vises til bestemte medarbejdergrupper eller arbejdsfunktioner.

Rent praktisk kan intranettet integreres i samme løsning som virksomhedens offentlige website, hvilket er en fordel, idet alle informationer så kun skal vedligeholdes i ét samlet system.

For medarbejderne betyder denne løsning kortere afstand til overskuelig og relevant viden, mens virksomheden får glæde af en platform, som sikrer, at de ansatte altid er opdaterede. Sikkert og nemt.

Hvad er et Extranet?

Definitionen på et Extranet er: En online informationsportal, som anvendes til ressourcedeling mellem jeres virksomhed og eksterne partnere. Portalen er et nemt og overskueligt sted at dele information fra. Eksterne kunder, presse, eller partnere færdes i et lukket passwordbeskyttet område. Med inddeling af brugerne bestemmer I hvem, der skal have adgang til hvilke ressourcer. Extranettet giver jer desuden mulighed for at kvitte eller skære ned på omkostninger til tryksager, eksempelvis prislister og produktoversigter.

Extranet i Umbraco

Effektiv ressourcedeling mellem jeres virksomhed og eksterne partnere

Portalen integreres i samme løsning som jeres website. Informationerne samles og vedligeholdes således i ét samlet system, og I skal derfor ikke bruge tid på at lære et nyt system at kende.

I kan vælge at konvertere jeres tryksager til elektroniske filer og dele dem på jeres extranet. Udover at filerne er hurtigt tilgængelige for brugerne, skal de fremadrettet kun opdateres ét sted. Løsningen her er en rigtig god måde at servicere eksterne brugere på; virksomhedens filer kan hele tiden være tilgængelige og opdaterede, uden at det kræver en stor indsats i dagligdagen.

Brugervenlig selvbetjening og attraktive kundeservicefunktioner.

I samarbejde med e-handel er det muligt at knytte rabatter til bestemte kundegrupper eller enkeltpersoner. En kundegruppe kan for eksempel være en forhandler af virksomhedens produkter, en samarbejdspartner eller en vip-kunde. De udvalgte grupper kan eksempelvis opnå en rabat på 10% på jeres produkter.

Løsningen er altså en måde at skabe kundeengagement på, ligesom jeres nøglemålgrupper får optimale betingelser for at servicere sig selv online.

Skal vi tale om en løsning?

Hvad end du er ude efter et Intranet eller Extranet, så kan vi hos twoday Co3 hjælpe dig. Vi er eksperter i Umbraco og har arbejdet med det siden 2008. Vi vil gerne tage en uforpligtende samtale med dig om hvordan vi kan løse opgaven for dig eller din virksomhed.

Tobias Høst
Head of Aarhus / Seniorkonsulent
+45 20 81 91 01
tho@co3.dk

Tobias Høst expert i umbraco løsninger og websites