Ny identitet udviklet i fællesskab

Acies

Acies branding og visuel identitet

En virksomhed med mere end 40 år på bagen kan da ikke bare skifte navn og visuel identitet – eller kan den?

Svaret er ja, og Acies er beviset. Softwarevirksomheden med hovedsæde i Silkeborg har siden 1970’erne leveret produktionsstyringsløsninger til trævareindustrien, og fagligheden er fra absolut øverste hylde. Men da virksomheden, som tidligere hed Logodan, skulle have en ny hjemmeside, besluttede ledelsen at tage et mere gennemgribende livtag med identiteten.

“Vores gamle website var ikke up to date – det fortalte simpelthen ikke historien om, hvem vi er, og hvad vi kan. Og da vi begyndte at tale højt om det, blev det mere og mere tydeligt, at det samme gjorde sig gældende for vores navn og identitet. Derfor besluttede vi os for at gøre noget ved det”, siger Jesper Westfall, CCO og medejer af Acies.

Nyt logo til Acies

Case nyt website til Acies

Udfordringen

Mangel på flere dygtige udviklere

En af de helt store udfordringer for virksomheden var, at navnet og det lidt støvede image gjorde det vanskeligt at rekruttere de rette folk.

“Vi er afhængige af at kunne tiltrække dygtige udviklere, og én ting er, at vi bor i Silkeborg – med Aarhus så tæt på er vi i hård konkurrence med virkelig mange spændende virksomheder. Noget andet er, at vores gamle navn var misvisende for, hvad vi laver og står for, og vores website sendte nogle signaler, der ikke rimede med virkeligheden. Vi fremstod slet og ret bare ikke som et attraktivt nok sted at arbejde,” siger Jesper Westfall, som kom i kontakt med Co3. Og så begyndte transformationsprocessen.

Acies mulepose

Ny tone of voice til Acies

Løsningen

Visuel stil harmonerer med virkeligheden

Efter en række inspirationsmøder hos forskellige produktteams hos Acies præsenterede Co3 et bud på en visuel identitet. Sideløbende blev der arbejdet på at finde et nyt navn i samarbejde med Acies’ medarbejdere, som blev inddraget i form af en navnekonkurrence.

Men det var ikke kun Co3, der tog på besøg hos Acies – Jesper Westfall og flere af hans kolleger var også på besøg hos Co3.

“Hele formålet var at skabe en visuel og kommunikativ stil, som harmonerer med virkeligheden. Jeg er ret glad for Co3's hjemmeside, men jeg ville være sikker på, at det indtryk, jeg havde fået online, stemte overens med den virksomhed og de mennesker, der gemte sig bag det flotte website. For det var jo lige præcis den kobling, de skulle hjælpe os med at lave, og derfor var fedt at opleve, at tingene passede fuldstændig sammen,” siger Jesper Westfall.

Branding case nye visitkort

Det er måske en floskel at sige, at vi gik efter at finde en partner og ikke en leverandør, men det er realiteten.

Jesper Westfall
CCO og medejer, Acies

Annonce på sociale medier

Annoncering på sociale medier

Acies employer branding

Resultatet

Partnerskab og forretningsforståelse

Resultatet er blevet et nyt navn og et website, som ifølge Jesper Westfall afspejler, hvad og hvem Acies i virkeligheden er, så både kunder og potentielle medarbejdere kan få et retvisende billede af virksomheden. Og det resultat er fremkommet som følge af et samarbejde, der afviger fra et normalt leverandør/aftager-forhold.

“Det er måske en floskel at sige, at vi gik efter at finde en partner og ikke en leverandør, men det er realiteten. Derfor lagde begge parter en del tid og energi i at finde hinanden i begyndelsen af samarbejdet, og det endte med at komme til udtryk i både processen og produktet. De ting, vi fik præsenteret – farver, fonte, tone of voice og så videre – sad fuldstændig i skabet, og vi har stort set ikke ændret på noget efterfølgende. Det vidner om en forståelse for os, vores kultur og vores forretning, som er helt i top,” siger Jesper Westfall og nævner endnu et konkret eksempel på, hvor tæt de to virksomheder er kommet på hinanden i processen:

“En af Co3's medarbejdere viste sig at være så skarp, at han endte med at være inde over designet af nogle af vores produkter og brugergrænseflader. Dér kan man tale om at være inde i hjertet af en virksomhed”.

Acies UI interface design

Vil du vide mere? 

Bonnie er kvinden, der kan sikre, at teknikken og brandfortællingen går hånd i hånd.

Bonnie Groth Frølund

Digital Forretningsudvikler

+ 45 99 28 72 67

bgf@co3.dk