En 360 graders løsning med “Simply Better Performance”

Duroc Machine Tool

Forside på nyt website for Duroc Machine Tool

Tid til en digital forretning

Duroc Machine Tool ville gerne på plads digitalt og markedsføringsmæssigt blandt andet med en B2B webshop. Og så skulle endnu flere kende deres brand.

Tiden var inde for Duroc Machine Tool til at skabe en mere digital forankret forretning og en mere strømlinet visuel identitet og kommunikation. Samtidig havde de et ønske om at blive mere værdifokuserede. 

Men hvordan ændrer man sit fokus på produkter og features til at fortælle, hvordan man skaber værdi for kunden? 

Det var lige en opgave for os.

 

 

Hvem er Duroc Machine Tool?

Duroc Machine Tool er Nordens og Baltikums største leverandør af maskiner, værktøj, service og support til maskinindustrien. De har kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland og Litauen og er altså en stor multinational virksomhed.

Duroc Machine Tool ved, at maskiner er vigtige for virksomheders performance. Derfor tilbyder de kun driftssikre maskiner af høj kvalitet – solgt og serviceret af branchens bedste folk.

Duroc Machine Tool er en del af det børsnoterede selskab Duroc AB.

 

Nyt logo til Duroc Machine Tool

Optimering af hjemmeside for Duroc Machine Tool

Udfordringen

En forældet hjemmeside, der ikke var kundevenlig

Duroc Machine Tool kontaktede os, da det gik op for dem, at den WordPress-løsning, de havde, ikke var fremtidssikret.

“Vi stod med en håbløst forældet hjemmeside, som ikke repræsenterede os særlig godt. Vi ville gerne profilere os bedre, få et mere professionelt udtryk og strømline vores visuelle identitet, så der blev synergi på tværs af vores syv markeder. Derudover ville vi gerne kunne sælge vores produkter på en lukket webshop for vores B2B kunder,” fortæller Søren Kronborg, Marketing Manager, Duroc Machine Tool.

Duroc Machine Tool ville gerne gøre deres forretning mere digital og retænke hele deres digitale platform, så den blev mere kundevenlig. 

“Vi oplevede, at vores kunder ikke stødte nok på os. Vi var simpelthen ikke synlige nok. Derfor stod vi med en stor udfordring: Vi skulle tiltrække mere trafik, som skulle generere flere leads og ultimativt give os flere kunder. Og det skulle en ny hjemmeside hjælpe os med,” siger Søren Kronborg.

Projektets målsætninger var:

  • Opgradering af Duroc Machine Tools CVI og visuelle identitet
  • Sikring af ensartethed i virksomhedens kommunikation
  • Skalering af det digitale setup med PIM og webshop
  • Flere leads ved hjælp af blandt andet Marketing Automation

 

Case Duroc og Co3

Løsningen

En 360 graders løsning i to faser

For at Duroc Machine Tool kunne komme helt i mål, besluttede vi os i fællesskab for en 360 graders løsning i to faser. 

Første fase bestod af udvikling af nyt website, visuel identitet, kommunikationskoncept og marketing automation, mens fase 2 fokuserer på PIM-system, B2B webshop og SAP Integration. I skrivende stund er anden fase stadig i gang.  

I processen har det været alfa og omega at tage udgangspunkt i Duroc Machine Tools enorme viden samt indsigt fra deres kunder. Det har vi blandt andet gjort med en kick-off workshop samt en kundeanalyse med flere dybdegående interviews. 

Alt sammen for at skabe fundamentet til at flytte Duroc Machine Tools forretning i den rigtige retning. 

Selvom Duroc Machine Tool var i gang med at få optimeret deres Wordpress-løsning, valgte de at skifte til Dynamicweb. Årsagen var, at den er langt mere fremtidssikker i forhold til at integrere PIM-system og en B2B webshop for deres kunder. Webshoppen kommer til at fungere som et lukket selvbetjeningscenter med kundespecifikke priser, fakturaer og meget mere – alt sammen digitaliseret til fordel for både Duroc og deres kunder.

En professionel visuel identitet med nyt logo og slogan

Tiden var løbet fra Duroc Machine Tools grafiske identitet. De var trætte af den markante gule tilbudsfarve og de manglede en ensartethed i deres kommunikation på tværs af kanaler. Samtidig var deres logo slet ikke fulgt med tiden, og det afspejlede ikke længere, hvem de var.

“Vores logo havde et discount udtryk, hvilket slet ikke var passende for os og vores produkter,” forklarer Søren Kronborg. 

Vi har genoprisket Durocs identitet og skabt et mere professionelt univers. Den gule farve er blevet, men i en varmere udgave, der spiller godt sammen med den stærke sorte farve. 

Vores ønske har været at skabe et enkelt logo, der har genkendelighed i sin udformning, og hvor formsproget understreger branchen og produktet. De kraftige og maskuline bogstaver møder de mere imødekommende afrundede hjørner, og på den måde indfanges Durocs service i det bløde og maskinerne i det kraftige udtryk. 

Vi har også skabt et nyt kommunikationsunivers til Duroc Machine Tool, der fokuserer på, hvilken værdi produktet skaber for kunden frem for blot rene features. 

Duroc Machine Tools opgave er nemlig at gøre deres kunder i stand til at performe bedre. Det gør de via kombinationen af en maskine af høj kvalitet og en god service af dygtige medarbejdere. 

Dette bliver fremover indkapslet i et nyt slogan: Simply Better Performance. 

Et slogan, som Duroc Machine Tool er virkelig tilfredse med, hvilket de understregede i følgende besked til os: “Det nye slogan Simply Better Performance er simpelthen genialt!”.

Det nye slogan 'Simply Better Performance' er simpelthen genialt!

Duroc Machine Tool

Vareoversigt på Durocs nye website

Mobilvisning af forsiden på Durocs nye hjemmeside

Mobilvisning af varekort på Durocs nye hjemmeside

Resultatet

Et inspirerende og kundevenligt website på syv sprog 

Kun fem måneder efter projektets begyndelse var Duroc Machine Tools nye kommunikation, CVI, marketingsetup og website klar til at gå live på syv sprog. 

“Vi står med et site, der er meget mere inspirerende og professionelt end tidligere. Vi har kort tid efter lanceringen talt med flere nye kunder, som nemt kunne finde frem til den maskine, de skulle bruge,” fortæller Søren Kronborg. 

Duroc Machine Tool har oplevet, at de er blevet synlige og tilgængelige. Allerede kort tid efter lanceringen var der stor interesse for virksomheden, hvor Duroc modtog flere relevante leads med konkrete forespørgsler på nye maskiner. På det tidspunkt var markedsføringen slet ikke begyndt.

Duroc Machine Tool har været særdeles tilfredse med samarbejdet. Det er der især én grund til.

“Normalt kan sådan et stort projekt godt stikke helt af rent økonomisk, men det har slet ikke været tilfældet med Co3. Budgettet er blevet overholdt, og projektstyringen har været virkelig god. Vi er ovenud tilfredse med samarbejdet med Co3,” siger Søren Kronborg.

Budgettet er blevet overholdt, og projektstyringen har været virkelig god. Vi er ovenud tilfredse med samarbejdet med Co3.

Duroc Machine Tool
Søren Kronborg

Branche

Maskinindustri

Platform

CMS og e-handelsplatform: Dynamicweb
PIM: Dynamicweb
ERP: SAP

Løsning

B2b website og e-handelsplatform
Visuel identitet
Kommunikationskoncept

Ydelser

B2B website, konceptudvikling, brand identitet, UX, digital strategi, content, marketing, PIM, B2B Webshop, SAP Integration

Vil du vide mere? 

Tobias hører gerne fra dig, hvis du står med en lignende udfordring. Han er altid nysgerrig på nye projekter. Også dit.

Tobias Høst

Head of Aarhus / Seniorkonsulent

+45 32 26 68 07

tho@co3.dk