Espresso M giver dig alt, du skal bruge for at digitalisere dit arbejde med salg og marketing. Og har du kun brug for udvalgte dele af forløbet, sammensætter vi Espresso M, så det passer til dig.
En gennemprøvet produktkonfigurator bygget på Dynamicweb, så dine kunder let kan sammensætte og opleve konfigurérbare produkter fra alle vinkler i alle varianter.
Det er dyrt, komplekst og tidskrævende at digitalisere arbejdet med salg og marketing i en møbelvirksomhed.
Hvis du hyrer et digitalt bureau uden erfaring med møbelbranchen, kan du ende med større udgifter til konsulenter end gevinster til din virksomhed. Nogen ville kalde det en dårlig forretning.
Efter at have hjulpet møbelvirksomheder med digitalisering i snart 10 år har vi opbygget et unikt katalog af gennemprøvede metoder, skabeloner og værktøjer, der effektivt løser branchens udfordringer.
Du får det hele med Espresso M.
Ring eller skriv til:
Brian Mikkelsen
Mobil +45 26 89 43 04
bm@co3.dk
Det første skridt på vejen mod digitalisering er tit det sværeste. Derfor har vi gjort det gratis og uforpligtende. Giv os en time af din tid og lad os mødes og stemme violinerne:
Output af denne fase: Indsigt i hinandens forretninger og (forhåbentlig) lysten til at arbejde sammen.
Stop / go milepæl: Hvis der er gensidig kemi, går vi hjem og laver en DigitaliseringsplanTM for din virksomhed samt et prisoverslag på at føre den ud i virkeligheden.
Digitalisering er en proces fyldt med fælder, som du nemt kan falde i. Du er nødt til at gøre tingene i den rigtige rækkefølge for at undgå benspænd senere i processen.
Baseret på vores 10 års erfaring med møbelbranchen udvikler vi en DigitaliseringsplanTM for din forretning, der tager afsæt i din markedssituation og digitale modenhed.
Planen er, som en plan bør være; visuel, konkret og nem at forstå. Den viser din digitaliseringsrejse i fugleperspektiv og giver alle relevante interessenter en fælles forståelse for, hvad der skal laves, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.
Output af denne fase: En DigitaliseringsplanTM for din virksomhed samt et prisoverslag på at føre den ud i virkeligheden.
Stop / go milepæl: Hvis prisoverslaget matcher dine forventninger, går vi i gang med at designe en visuel prototype af din kommende digitale løsning.
I tæt samarbejde med dig, designer vi en visuel prototype af den løsning, som er skitseret i din DigitaliseringsplanTM. Det kan fx være en B2B webshop, en B2C webshop, en selvbetjeningsplatform eller et website.
Gennem en række fælles designworkshops når vi frem til den endelige prototype, som du kan se og prøve i en browser. Brugeroplevelsen vil være meget tæt på den endelige løsning.
Denne arbejdsmetode giver dig 3 væsentlige fordele:
Vi er i stand til at udvikle din prototype i løbet af 5-10 dage (ikke uger eller måneder), fordi vi tager udgangspunkt i vores omfattende samling af best practice designskabeloner.
Designkabelonerne bygger på 54.000 timers brugertest af verdens mest omsættende webshops, eksempelvis IKEA, Wayfair, Walmart og Crate & Barrel. Designskabelonerne dækker alle væsentlige sidetyper og funktioner inden for e-handel og websites.
Betyder det så, at din forretning skal passe ind i en standardskabelon? Nej. Skabelonerne er et gennemtestet, brugervenligt skelet, som vi tilpasser din forretning, dit brand og din grafiske profil — ikke en one size fits all-løsning.
Output af denne fase: En visuel, klikbar prototype af din kommende løsning, som du kan se og prøve i en browser.
Stop / go milepæl: Når du har godkendt den endelige prototype, kan vi lave en detaljeret løsningsbeskrivelse.
I samarbejde med dig beskriver vi teknikken og integrationsmodellen bag din kommende løsning.
Den klikbare prototype definerer meget af den kode, vi skal skrive for at skabe den samme brugeroplevelse i den færdige løsning. Resten definerer vi sammen med dig eller dine samarbejdspartnere, fx din ERP-partner.
Vi stiller de rigtige spørgsmål og hjælper dig med at finde svarene, så der ikke dukker overraskelser op i den tekniske implementering.
Output af denne fase: En detaljeret løsningsbeskrivelse med et tilbud og en tidsplan for resten af projektet.
Stop / go milepæl: Når du har godkendt løsningsbeskrivelsen, går vi i gang med dataanalyse og opsætning af PIM.
Vi analyserer dine produktdata, skaber overblik og designer en datastruktur sammen med dig ud fra vores best practice datamodel for møbelvirksomheder. Vi finder alle tidsrøverne i dine arbejdsgange og optimerer dem, så du skal bruge så lidt tid som muligt på datahåndtering i efter lancering.
Vi implementerer datastrukturen i PIM-systemet, og du er nu klar til at samle og berige dine produktdata ét sted.
Output af denne fase: Et PIM-system med et snorlige datagrundlag for hele din løsning.
I tæt samarbejde med din ERP-partner udvikler vi integrationen til dit ERP-system. Vi har en gennemprøvet integrationsmetode til populære ERP-systemer som AX, NAV, Business Central, ASPECT4 og Visma. Bruger du et andet ERP-system, udvikler vi en integration til det.
Vi udvikler frontend og backend-koden bag løsningen, men vi starter ikke fra bunden. Vi plukker i vores samling af gennemtestede standardfunktioner, som vi har udviklet gennem 10 års erfaring med møbelbranchen. Bagefter skriver vi den kode, der er unik for din løsning.
Til sidst tester og kvalitetssikrer vi kode og integrationer.
Output af denne fase: En færdig løsning klar til lancering.
Din nye løsning skal forankres i din organisation for at blive en succes. På interne workshops træner vi dine sælgere i at bruge den nye løsning optimalt, så de sparer tid og sælger mere. Gennem mailkampagner med fx brugerguides og lanceringskampagner onboarder vi dine forhandlere, så de hurtigst muligt adopterer den nye løsning i deres arbejde.
Output af denne fase: Forankring og implementering af løsningen i din organisation og hos relevante interessenter.
Vi sabler champagnen og lancerer din nye digitale løsning. Vi laver en 6-måneders online marketingplan, der rammer din målgruppe med relevante budskaber på eksempelvis Google, Google Ads, Facebook, LinkedIn, Instagram, bannerannoncer og nyhedsmails.
Du kan vælge at lade os eksekvere planen. Du vælge at gøre det selv (evt. med os på sidelinjen som din rådgiver og sparringspartner). Eller du kan vælge en anden samarbejdspartner på online marketing.
Output af denne fase: En live løsning og en 6-måneders online marketingplan.
Efter lancering skal vi have din spritnye løsning til at præstere maksimalt, så du når dine mål.
Du får et personligt team af digitale eksperter, som kender din forretning og måler på din løsnings KPI’er. De præsenterer dig for tallene og kommer løbende med optimeringsforslag og nye digitale initiativer, der kan øge din vækst.
Output af denne fase: Brugeradfærdsanalyse, målopfølgning og digital forretningsudvikling.
Med vores omfattende bibliotek af designskabeloner bygget på verdens mest omsættende møbelwebshops, kan vi designe en klikbar, visuel prototype af din nye løsning på 5-10 dage — uden at du har forpligtet dig til et større samarbejde. Vores erfaring viser, at det giver ro i maven hos de fleste at se og prøve en konkret prototype tidligt i processen i stedet for luftige projektbeskrivelser.
Ring eller skriv til:
Brian Mikkelsen
Mobil +45 26 89 43 04
bm@co3.dk
Brugeroplevelse og design er en integreret del af vores arbejdsproces – ikke et lag sminke, vi kommer oven på udviklernes arbejde til sidst. Vores designere arbejder passioneret med brugerrejser, visuel identitet og e-handelspsykologi for at skabe brugeroplevelser, der konverterer og sælger.
Det er et godt spørgsmål. For svaret afhænger af mange ting, fx dit produktsortiment, dit nuværende datagrundlag og dit ERP-system.
Men vi kan sige så meget, at flere virksomheder med et budget på en halv million er blevet positivt overrasket over, hvor meget de får for pengene med Espresso M.
Ring eller skriv til:
Brian Mikkelsen
Mobil +45 26 89 43 04
bm@co3.dk