Co3 søger en Art Director

Vil du være med til at designe digitale kampagner og websites for spændende B2B brands? Har du godt styr på Adobe-pakken, og er du vant til at præsentere dine ideer for kunderne? Så er det måske dig, vi mangler. 

Vi søger en Digital Designer, som skal være med til at styrke vores kreative team. 

Helt konkret kommer du til at arbejde med at gøre B2B virksomheder til genkendelige brands gennem stærke digitale kampagner og lækre websites, der skaber værdi for vores kunder.

Hvad skal du kunne (alt det vi ønsker os)?

Du har erfaring fra en lignende stilling (gerne mindst to år). Og du kan fremvise en lækker Behance-portfolio med eksempler på webdesign og digitale kampagner.

Du er vant til at have kundekontakt, præsentere dine ideer og argumentere for dine løsninger.

Du forstår værdien af at inddrage og sparre med vores mange forskellige fagligheder.

Og så er du vant til at arbejde på tværs af mange digitale touch points. 

Dine arbejdsopgaver

  • Designe, udvikle og eksekvere kampagner i tæt samarbejde med en tekstforfatter og konsulent
  • Designe websites og ikke være skræmt af at bygge sider op i CMS

For at kunne løfte opgaverne, ser vi gerne, at du har erfaring med:

  • Adobe Photoshop
  • Adobe Illustrator
  • Adobe XD
  • Adobe After Effects

Vi forventer ikke, at du er ekspert i dem alle, men du skal have lysten og engagementet til at udvikle dine færdigheder. Og så er det en fordel, hvis du har erfaring med motion graphic design. 

Skal det være os?

Du får et job på et digitalt bureau, der vokser og vækster. Lige nu er vi 68 kollegaer, som du kan snakke med fagligt og socialt. Og du bestemmer selv, om du arbejder på kontoret i Aarhus eller Ikast (eller hjemmefra i op til 3 dage om ugen). Det vigtigste for os er, at det fungerer for dig.

Du får desuden:

  • Mulighed for faglig udvikling: Oplæring, konferencer og sparring
  • Udfordrende arbejdsopgaver
  • Dygtige kollegaer inden for analyse, UX, design, koncept, udvikling og online marketing
  • En god frokostordning
  • En løn, der matcher dine kvalifikationer
  • Fleksibilitet: Arbejd remote i op til 3 dage om ugen (hjemmefra, i sommerhuset eller hvor det passer dig)

Er det noget for dig?

Du er meget velkommen til at skrive en klassisk motiveret ansøgning og CV. Men har du travlt, eller taler din LinkedIn-profil for sig selv, så kan du også bare nøjes med et link til den og et par linjer – du står ikke dårligere i puljen af ansøgere af den grund.

Vedhæft eksempler på dit arbejde, hvis du vil blære dig ekstra meget.

Send det i en mail til Produktions- og HR-koordinator Kristine Lundsberg på kl@co3.dk med emnelinjen ’Digital Designer’.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at skrive til Head of Design Gitte Horslund på gh@co3.dk eller via LinkedIn.

Vi vil gerne have din ansøgning snarest. Og vi holder samtaler løbende, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning afsted.