Digital Forretningsudvikler

Co3 søger en Digital Forretningsudvikler

Er du konsulenten, der tænder på salg og kan rådgive om digital forretning til en række spændende virksomheder i vores portefølje? Og kan du lide at være ”på” og drive kunderne fremad?

Så har vi drømmejobbet til dig.

Hvad skal du kunne?

Som Digital Forretningsudvikler bliver du en vigtig spiller på Co3-holdet. Du får ansvaret for rådgivning om og salg af online marketing-ydelser til vores kunder. Din rolle er at udvikle kundens forretning online og sikre en stærk relation i samarbejdet.

Dine arbejdsopgaver:

  • Afholde salgsmøder med leads, som du blandt andet får fra vores phoner og marketingaktiviteter
  • Forstå kundens forretning og se muligheder for vækst gennem online marketing
  • Udvikle idéer og oplæg på online marketing-indsatser til kunden i samarbejde med vores specialister
  • Følge op på resultaterne hos kunderne og videreudvikle herfra

Hvem arbejder du sammen med?

Dit fokus er salg til nye og eksisterende kunder. Vores online marketing-specialister hjælper dig med at udvikle oplæg og strategier i salgsprocessen.

Når du har lukket en ordre, tager vores konsulenter over og eksekverer strategien og sikrer løbende rapportering til kunden. Du har ansvaret for opfølgningsmøder med kunden, hvor du præsenterer nye online marketing-initiativer, der konstant flytter kundens forretning.

Hvem er du?

Din baggrund er ikke afgørende for at få jobbet. Men du har formentlig:

  • En relevant kommerciel uddannelse
  • Erfaring fra en lignende stilling (gerne mindst 3 år)
  • Et stort drive og kan lide at være på

Du er god til at opbygge stærke relationer til dine kunder og har formentlig et godt netværk, som du ikke er bange for at bruge.

Hvorfor søge job hos Co3?

Du får et job på et digitalt bureau, der vokser og vækster. Lige nu er vi 65 kollegaer, som du kan snakke med fagligt og socialt. Og du bestemmer selv, om du arbejder på kontoret i Aarhus eller Ikast (eller hjemmefra i op til 3 dage om ugen). Det vigtigste for os er, at det fungerer for dig.

Du får desuden:

  • Mulighed for faglig udvikling: Konferencer, sparring og inspirationsmøder
  • Udfordrende arbejdsopgaver: Egen kundeportefølje og stort ansvar
  • Dygtige kollegaer inden for analyse, UX, design, koncept, udvikling og online marketing
  • En fantastisk frokostordning
  • En løn, der matcher dine kvalifikationer
  • Fleksibilitet: Arbejd remote i op til 3 dage om ugen (hjemmefra, i sommerhuset eller hvor det passer dig)

Noget for dig?

Du er meget velkommen til at skrive en klassisk motiveret ansøgning og CV. Men har du travlt, eller taler din LinkedIn-profil for sig selv, så kan du også bare nøjes med et link til den og et par linjer – du står ikke dårligere i puljen af ansøgere af den grund.

Send det i en mail til Direktør Christian Søsted Poulsen på csp@co3.dk med emnelinjen ’Digital Forretningsudvikler’.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du ringe til Christian på tlf.: +45 20 94 10 20.

Vi vil gerne have din ansøgning snarest – og senest tirsdag den 25. oktober. Vi holder samtaler løbende.