Co3 søger en Head of Paid Search

Er du vild med at udvikle og eksekvere Paid Search-strategier? Og vil du være med til at forme måden, Co3 arbejder med Paid Search på? 

Så har vi drømmejobbet til dig. 

Hvad kommer du til at lave?

Du bliver ansvarlig for at sikre det faglige niveau og for at udvikle vores team af Google Ads-specialister. Det er dig, der tager stafetten og sætter retningen for Co3’s måde at arbejde med Paid Search på. Du har kompetencerne til at sætte retningen for vores kunder og bliver en vigtig sparringspartner for både kunder og kollegaer.

Kort sagt. Du skal både være strategisk og eksekverende.

Dine arbejdsopgaver: 

  • Oprettelse af kampagner og optimering af Google Search, Display, Shopping og YouTube-kampagner
  • Opsætning af tracking blandt andet via Google Tag Manager
  • Anvende data- og webanalyse til at skabe nye indsigter og omdanne dem til konkrete handlinger for dine kunder
  • Rapportering af performance og løbende optimering af indsatser
  • Kundekontakt og strategisk rådgivning inden for online markedsføring
  • Udvikling af teamet samt idéudvikling af vores produkter

Hvad skal du kunne (alt det, vi ønsker os)?

  • Du er analytisk stærk og mestrer alle discipliner i Google Ads (Search, Display, Shopping, Video, Smart – you name it)
  • Du har god erfaring med at opsætte, styre, optimere og rapportere Google Ads-aktiviteter
  • Du er interesseret i data og har en god teknisk forståelse
  • Du ved alt om konverteringssporing
  • Du formår at komme med input til den daglige kampagnedrift og har modet til at udfordre vores kunder

Om dig

Det er vigtigt, at du har en god forretningsforståelse og formår at omdanne indsigter til konkrete optimeringstiltag og god rådgivning for dine kunder. Du bliver nemlig en stor del af drivkraften til at udvikle vores nuværende og nye kunder samt forretningsområdet Paid Search. 

  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke vigtig, bare du kan dit kram
  • Du har udpræget kvalitetssans og højt håndværksmæssigt niveau
  • Du forstår at omsætte analyser til konkrete handlinger, der skaber værdi for kunderne
  • Du har arbejdet med Paid Search i minimum 2-3 år

Hvorfor søge job hos os?

Du får et job på et digitalt bureau, der vokser og vækster. Lige nu er vi 65 kollegaer, som du kan snakke med fagligt og socialt. Og du bestemmer selv, om du arbejder på kontoret i Aarhus eller Ikast (eller hjemmefra i op til 3 dage om ugen). Det vigtigste for os er, at det fungerer for dig.

Du får desuden:

  • Mulighed for faglig udvikling: Oplæring, konferencer og inspirationsmøder
  • Udfordrende arbejdsopgaver: Egne kunder og stort ansvar
  • Dygtige kolleger inden for analyse, UX, design, koncept, udvikling og online marketing
  • Ikke brug for en madpakke. Vi har gode frokostordninger både i Aarhus og Ikast
  • En løn, der matcher dine kvalifikationer

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Du er meget velkommen til at skrive en klassisk motiveret ansøgning og CV. Men har du travlt, eller taler din LinkedIn-profil for sig selv, så kan du også bare nøjes med et link til den og et par linjer – du står ikke dårligere i puljen af ansøgere af den grund.

Vil du blære dig ekstra meget, kan du også vedhæfte eksempler på dit arbejde.

Send din ansøgning til Produktions- og HR-koordinator Kristine Lundsberg på kl@co3.dk med emnelinjen ’Head of Paid Search’. 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at skrive til Online Marketing Chef Ib Potter på ip@co3.dk eller via LinkedIn.

Vi vil gerne have din ansøgning snarest – og senest tirsdag den 25. oktober. Vi holder samtaler løbende.