Er du vores nye Senior Frontendudvikler?

Kan du skrive snorlige kode, der virker på tværs af platforme og enheder? Så er der en stol med dit navn på hos Jyllands mest dedikerede frontend-team.

Hvad kommer du til at lave?

Du skal arbejde sammen med vores frontend-team, der implementerer user experience og funktionalitet i vores webløsninger.
I samarbejde med konsulenter, designere, udviklere og SEO eksperter skal du finde de bedste løsninger. 

Udover at skrive smuk kode vil din arbejdsdag også indeholde workshops med kunder, code reviews, optimering af eksisterende løsninger og sparring med kollegerne.
Du får opgaver med masser af udfordring og ansvar. Du kommer til at stå i spidsen for dine egne projekter og indgå i teams på større opgaver.

Hvis det ikke er nok for dig, siger du bare til. Her er højt til loftet, og du kan få alt det ansvar, du kan løfte.

Hvad skal du kunne (alt det vi ønsker os)?

  • Du taler flydende C#, JavaScript, HTML og CSS - eller bare C# og JavaScript
  • Du har fuldstændig styr på jQuery, Handlebars.js og Bootstrap - eller kan få det på ingen tid
  • Du har erfaring med Sass, Gulp og Git - eller noget der minder om
  • Du må gerne synes, at objektorienteret programmering er sjovt - eller ligefrem elske at hjælpe backenderne

Om dig

  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke vigtig, bare du kan dit shit
  • Du har udpræget kvalitetssans og højt håndværksmæssigt niveau
  • Du forstår komplekse problemer og løser dem med simple greb
  • Du lyster og evner at tilegne dig nye kompetencer
  • Det er et plus, hvis du har nogle års erfaring fra branchen, men ikke et krav

Arbejd (næsten) hvorfra du vil – og gerne remote

Du bestemmer selv, om du arbejder fra vores kontor i Ikast eller i Aarhus eller hjemmefra. Nogen arbejder bedst blandt kolleger – andre er mere effektive derhjemme. Du må arbejde remote (hvor du vil) i op til 3 dage om ugen. 

Hvorfor søge job hos Co3?

Du får et job på et digitalt bureau, der vokser og vækster. Lige nu er vi 61 mand, som du kan snakke med fagligt og socialt.

  • Mulighed for faglig udvikling: Konferencer, sparring og inspirationsmøder
  • Udfordrende arbejdsopgaver: Egen kundeportefølje og stort ansvar
  • Dygtige kollegaer inden for analyse, UX, design, koncept, udvikling og online marketing
  • En fantastisk frokostordning
  • En løn, der matcher dine kvalifikationer
  • Fleksibilitet: Arbejd remote i op til 3 dage om ugen 

Er det noget for dig?

Du er meget velkommen til at skrive en klassisk motiveret ansøgning og CV. Men har du travlt, eller taler din LinkedIn-profil for sig selv, så kan du også bare nøjes med et link til den og et par linjer – du står ikke dårligere i puljen af ansøgere af den grund.

Vedhæft eksempler på dit arbejde, hvis du vil blære dig ekstra meget.

Send det i en mail til Direktør Christian Søsted Poulsen på csp@co3.dk med emnelinjen ’Senior Frontendudvikler’.

Har du spørgsmål til jobbet, er du også velkommen til at skrive til Head of Frontend Jesper Holm Damgaard på jd@co3.dk eller via LinkedIn.

Vi vil gerne have din ansøgning snarest – og vi holder samtaler løbende.

Søg jobbet som Senior Frontendudvikler