Her er 3 uundværlige Facebook apps - lige til at tage med på ferie

Læsetid: 2 minutter

Er du firmaets SoMe-manager? Så kan det måske være lidt angstprovokerende at lukke helt ned i flere uger. De sociale medier holder jo ikke fri, bare fordi du holder ferie.

Hvad nu, hvis:

  • I får en genial kommentar, som I bare MÅ svare på?
  • jeres annoncekroner bliver spildt på de forkerte annoncer?
  • der kommer en højaktuel mulighed for et killer-opslag?

Bare rolig…

Med de rigtige apps kan du lade computeren blive hjemme uden at slippe kontrollen. På få minutter kan du tjekke, om dine aktiviteter på Facebook kører efter planen. Er der noget, der skal rettes, kan du også nemt klare det fra din smartphone. Og ganske hurtigt, kan du vende tilbage til din ferie med ro i maven.

Her får du vores 3 favorit-apps, der gør SoMe-arbejdet ferievenligt:

Facebook Annonceadministrator

Uanset om du kører mange Facebook-annoncer eller bare en håndfuld, får du her et mobilvenligt overblik over dem alle – også dem på Instagram.

Du kan tjekke kommentarer, målgrupper og placeringer på bare 40 sekunder. Og hvis dine indstillinger skal justeres for at optimere på performance, kan du også gøre det direkte fra mobilen.

Facebook Analytics

Et af de vildeste analyseværktøjer siden Google Analytics fås også i en app-version. Du får adgang til (mange) værdifulde indsigter om dine kunders rejse. Alt sammen serveret i et let og overskueligt mobilformat.

App’en kan automatisk give besked, hvis der sker store ændringer i dine nøgletal. Indtil da, kan du trygt og roligt nyde din ferie.

Facebook Sideadministrator

Bare fordi du holder ferie, gør din Facebook-side ikke. Folk kan stadig smide kommentarer og beskeder på din side, og de forventer et (hurtigt) svar. Sker det, får du en notifikation og kan nemt svare tilbage, selvom du ligger ved poolen. Du har også adgang til Indblik, hvor du kan se, om dine opslag perfomer, som de skal.

Du finder de tre apps i App Store og Google Play.

Tilbage er der kun at ønske dig god ferie ☀️

Vil du vide mere? 

Så ring eller skriv til Gitte. Hun fortæller gerne meget mere om, hvilke trends på de sociale medier du skal holde øje med. 

Gitte Horslund

Head of Design & Art Director

+45 99 28 72 47

gh@co3.dk