Link building er en vigtig del af søgemaskine­optimering

Læsetid: 2 minutter

En vigtig del af søgemaskineoptimering er at få andre websites til at linke til dit indhold og dit website. Det kaldes link building.

Dit indhold skal være relevant for at tiltrække links

Den vigtigste disciplin i søgemaskineoptimering, og i at få dit website til tops i Google, er, at du får andre folk til at linke til dit website. Godt indhold giver links. Derfor skal dit indhold være relevant for dine besøgende.

Du skal målrette dit indhold og tilbyde besøgende det, som de har brug for.

Du skal opsøge de gode links

Gode placeringer kræver, at du opsøger flere links end dem, der naturligt falder din vej. Brug dit netværk og omgangskreds i første omgang. Men du skal også ud og sparke lidt til folk, så de vil linke til dig.

Du skal researche, finde gode og relevante websites, som du kan få til at linke til dit website.

En god linkbuilding-strategi bringer dig langt

En linkbuilding-strategi giver dig en køreplan for, hvilke steder du skal sætte ind, når du skal til at skaffe links. Det kan være en god idé at lave en oversigt over gode og relevante websites, som kan linke til dit indhold.

Det giver dig en konkret plan i hånden, som du kan støtte dig til – på både kort og lang sigt.

Linkbuilding tager tid

Linkbuilding er tidskrævende. De rigtige links tager tid at skaffe. Blandt andet fordi du skal bruge god tid på dit researcharbejde, så du kan finde nye muligheder for gode links. Foruden de gode links skal du også ud at skaffe links fra andre websites. Og der skal ofte mange links til, rigtigt mange, for at du flytter dig op i toppen af Google på de konkurrenceprægede søgeord.

Skab godt indhold, som du kan placere rundt omkring på andre websites, og som linker ind til dit website. På den måde får du links fra relevante websites med indhold, der matcher dit. Det tager tid.

Vi ser derfor ofte, at linkbuilding netop er den del af søgemaskineoptimering, som strander på grund af tidsmangel.

Linkbuilding kræver erfaring

Vi hjælper dig med linkbuilding, både med en strategi, som du selv kan arbejde ud fra, men også med at linkbuilde for dig.

Vi har erfaringen, og skaber gode links til dit website. Vi kender genvejene til gode links, har et godt netværk, tools og kan håndtere volumen – og skrive kvalitetsindhold til at linke fra.

Og ikke mindst kender vi faldgruberne ved linkbuilding. Links fra de forkerte sider, som Google ser skidt til, kan nemlig skade dit website.

Vil du vide mere? 

Så tager Potter gerne en snak med dig om, hvordan linkbuilding kan styrke din forretning online. Og ikke mindst, hvordan du kommer bedst fra start.

Ib Potter

Online Marketing Chef

+45 32 26 68 02

ib.potter@co3.dk