Webshop og konfiguration

Læsetid: 3 minutter

Hvordan laver man en webshop når man ikke har et produkt, men en næsten uendelig mængde af kombinationer af produkter.

Hvem har brug for konfiguration?

Jeg har flere kunder som har brug for konfiguration. Det kan være producenten af skruer, stole eller modul-møbler. Alle har de samme problemstilling. De har ikke et produkt på lager. I stedet har de fra 50.000 til 50 mio. potentielle produkter.

ERP med konfiguration

En virksomhed der arbejder med konfigurerede produkter er gennemsyret af konfiguration. Virksomhedens interne systemer (NAV, AX, SAP mv) indeholder store mænger af konfigurations-data og konfigurationslogik. Herudver findes der et unikt knowhow disse organisationer der gør det muligt at håndtere konfiguration i hverdagen. 

Konfiguration og ehandel

Når en sådan virksomhed ønsker at etablere en digital salgskanal, i form af en b2b webshop eller en b2c webshop, tager man hul på en rejse i et minefyldt farvand med mange faldgrupper. 

Ægte konfiguration

De fleste forbinder konfiguration med den visuelle konfigurator, hvor en bruger klikker sig igennem en række valg og derigennem konfigurerer et produkt. Dette er helt klart den optimale løsning hvis man har kundeindsigt, datagrundlag og 1 mio. og opefter til denne features. Den helt store udfordring med denne løsning er, at man skal skabe den samme avancerede logik i webshoppen som man igennem mange år har opbygget internt i virksomheden. Denne skal så præsenteres så gennemtænkt at en bruger der intet ved om produktet kan konfigurere et produkt. Disse forudsætninger er der ikke mange der kan leve op til, hvilket betyder at konfiguration i webshoppen ofte ikke bliver en realitet. Men sådan behøver det ikke at være.

Dræb idealet inden du tømmer kassen på falske forhåbninger

Løsningen starter med at dræbe det idealbillede som man alligevel ikke har tid, råd, data eller evner til. Og vel at bemærke at gøre dette inden man får brugt de første 2-300.000 på workshops, foranalyser og smarte konsulenter uden respekt for dine penge.

Konfiguration behøver ikke at være 3D for at virke

Visualiseringen er en af de elementer der gør ægte konfiguration kompleks og dyr. De fleste tænker en 3D konfigurator, altså bare sådan en som IKEA har. Og så glemmer man ofte at man ikke er IKEA og at men ikke tid, råd og evner til at bygge sådan en. Den gode nyhed er at man ofte kan opnå mindst lige så gode effekter uden den dyre visualisering. Specielt i b2b - shops kan man kommer rigtigt langt med helt almindelige webshop-værktøjer, blot man tænker sig om.

Konfiguration på jysk

Koger men konfiguration ned til essensen, så er konfiguration blot en alt for stor mængde af varianter af et produkt. Det er derfor muligt at håndtere konfiguration som helt almindelige varianter. Altså som en fiktiv modervare med en række variant udfald under sig. Er situationen 50 mio. udfald er man dømt til at arbejde med ægte konfiguration. Men er din virkelighed at du har eks. 500.000 mulige udfald så begynder vi at kunne arbejde med en jyske model.

Et overskueligt varekort

Nøglen til den jyske model er at skabe et overskueligt varekort. Her er det min erfaring at det er muligt at præsentere op til 100 produktvarianter på et varekort hvis man arbejder effektivt med sit design.

En effektiv struktur i varelisten

Den anden side af regnestykket er at skabe en logisk struktur ned til modervaren. En effektiv struktur kan nemt rumme imellem 500-5.000 varer. Hermed har vi skabt en fundamentet for at præsentere op til 500.000 konfigurationsudfald.

ERP kan levere data

Dit ERP-system, uanset om det er AX, NAV eller et andet system, kan altid levere en bruttoliste af variantudfald og kan dermed levere et datagrundlag. Vi mangler dermed kun at kunne strukturere disse variantudfald således at de giver mening for en bruger.

Konfiguration er blevet en reel mulighed

Jeg oplever at vi, med den jyske model, gør konfiguration til en reel mulighed for mange virksomheder der idag har behovet og drømmen, men ikke midlerne til at skabe ægte konfiguration.

Vil du vide mere? 

Så er Brian ham, du skal tage fat i. Han er altid klar til en god snak om mulighederne for din virksomhed.

Brian Mikkelsen

CSO / E-handelsspecialist

+45 26 89 43 04

brian.mikkelsen@co3.dk