Webinar

B2B e-handel med komplekse produkter

Digitaliseringen af salget er på den strategiske dagsordenen hos de fleste danske virksomheder. Men hvordan griber man e-handel an, når produkterne ikke passer ind i en webshop? Måske er produktet komplekst og kræver rådgivning. Eller måske er det ikke ét produkt, men 30.000 varianter af samme produkt.

Netop problematikken omkring komplekse produkter holder mange virksomheder fra at påbegynde et e-handelsprojekt. Det er synd for både virksomheden og for dansk erhvervsliv som helhed. For digitaliseringen af salget er helt afgørende for vores konkurrenceevne.

I denne seminar-række belyser vi tre forskellige scenarier med komplekse produkter og giver eksempler på, hvordan udfordringerne er løst med værktøjer, som er realistiske at anvende for en mellemstor virksomhed. Det første webinar i rækken kalder vi Variant-modellen.

3 grunde til at deltage i webinaret

  1. Du får opskriften på, hvordan du viser dit fulde sortiment online – uden at du behøver investere i en kostbar produktkonfigurator
  2. Du får en live demo af Flexlux' website, B2B webshop og B2B mediebank
  3. Du får vist, hvordan Flexlux' produktdata og -billeder bliver skabt og struktureret

E-handel med varianttunge produkter – Flexlux løste opgaven

Hvordan etablerer man e-handel, når en model repræsenterer 30.000 forskellige varianter. Kan det overhovedet lade sig gøre? Flexlux løste opgaven. På webinaret her kan du høre hvordan. 

Kigger vi tilbage i tiden har Flexlux-stolen været udstillet i møbelbutikker i både Danmark og udlandet. I butikken finder man 2-3 modeller i én farve. Ved siden af stolen ligger et katalog, der viser alle modeller og tilpasningsmuligheder. I området står en lille rullevogn med stof- og læderprøver. Herfra er det op til sælgeren i butikken at sælge varen. 

Indtil foråret 2021 havde Flexlux ikke noget sted at vise deres samlede produktsortiment.

Flexlux oplever samtidig stigende salg fra webshop-kunder. Arbejdet med at levere tekst og billedmateriale til de nye onlineners vokser hurtigt. Det stigende salg udhules af stigende omkostninger til pleje af den nye type kunder. 

Samtidig oplever Flexlux, at man mister kontrollen over eget brand. Forbrugeren oplever i stigende grad produkterne online i miljøer, som Flexlux ikke kan kontrollere. Præsentation går fra middelmådig til decideret brandunderminerende. 

Flexlux beslutter at etablere eget brandsite med fuld sortiment (ja du læste rigtigt, for det er stort, når en model repræsenterer op til 30.000 produktvarianter). Og samtidig en B2B webshop til betjening af forhandlerne.

Ambitiøst – ja. Men det lykkedes. Hør, hvordan i vores første webinar om B2B e-handel med komplekse produkter.

Tilmelding

Dato: 25. januar 2022
Tidspunkt: Kl. 09.00-10.00

Mød oplægsholderne

Om Tevin:
Tevin Lac har i de seneste tre år arbejdet med projektet E-eksport via Online Markedspladser. Han er derudover Head of E-commerce i DI.

Om Kim:
Kim er Chefkonsulent i DI. Han arbejder primært med e-handel og ny teknologi, som kan understøtte fremtidens handel på tværs af B2B, B2G og B2C.

Om Brian:
Brian er e-handelsspecialist (og CSO) hos Co3. Han har hjulpet hundredvis af virksomheder med at få succes med B2B e-handel gennem de sidste 20 år. 

Målgruppe

Alle, der gerne vil sælge eller vise deres fulde sortiment på et website eller en webshop uden at investere i en kostbar produktkonfigurator.