Av, for en rekrutterings­kampagne

AC

AC rekrutteringskampagne

Udfordringen

Mangel på arbejdskraft og interessant indhold

”Jeg er bare så glad for at arbejde hos *biiiiiiip*. Her er søde kollegaer, udfor­drende arbejdsopgaver og en lækker kantine­ordning”, siger en eller anden nøje udvalgt medarbejder i næsten alle virk­somheders rekrutteringskampagner. Og ved du hvad? Det er hverken interes­sant eller synderligt troværdigt. 

Det kan de fleste blive enige om. Men hvad er alternativet?  

I samarbejde med elektrikerfirmaet AC har vi et bud. 

ADVARSEL: Hvis du scroller videre, kan der forekomme stødende indhold.  

AC medarbejdere

Løsningen

En elektrisk kampagne for elektrikerfirmaet

Vi kender alle følelsen af, at den polerede annonce er for god til at være sand.  

Vi kender også alle en løgnedetektor.  

Så hvad vil der ske, hvis vi kombinerer de to? 

Sammen med AC har vi udviklet en række videoer, hvor virksomhedens ansatte svarer på spørgsmål – med hånden solidt placeret i løgnedetektoren.  

Det er sjovt, ærligt og helt tilpas dumt.

Resultatet

Store smil og større likeability

Kampagnens videoer er en del af et større annonceringsflow målrettet potentielle nye medarbejdere. Annoncerne peger ind på en optimeret kampagneside, hvor du kan blive klogere på arbejdslivet i AC og se ledige stillinger.  

På den måde arbejder vi efter flere suc­ces­kriterier. Helt åbenlyst ønsker AC nye kollegaer her-og-nu. Ofte skal der dog mere end en sjov Facebook-video til at få dygtige folk til at skifte job, så kam­pag­nens sigte er i høj grad at skabe positiv opmærksomhed om AC, så potentielle medarbejdere tænker på dem, næste gang de overvejer et jobskifte. Det er lykkedes. Bare se på tallene i den grønne boks. Men det vigtigste: I forlængelse af kampagnen fik AC tilført nyt blod til virk­somheden. Skyldes det udelukkende kampagnen? Formentlig ikke. Hjalp den lidt til? Absolut.  

13.795

klik

+1 mio.

eksponeringer

479

reaktioner og
kommentarer på opslag

76

opslags­delinger

Vi er glade for twoday Co3’s hjælp. Kampag­nen fortæller meget om, hvad vi er for en ar­bejds­plads, hvilket har skabt intern begej­string og god snak ude i markedet.

Carsten Lund
Indehaver af AC

Er du i stødet?

Så har Cecilie meget på hjerte. Og hun vil meget gerne tage en snak med dig om, hvad du kan gøre for at tiltrække (og fast­holde) dygtige talenter til din virk­som­hed.

Cecilie Høgedal Kjølhede

Strategic Business Developer

+45 26 53 67 92

E-mail