Website og webshop til Check Point Travel

Check Point Travel

Check Point Travels website er både visuelt lækkert og brugervenligt.

Online salg af rejser via webshop

Check Point Travel er et dansk rejsebureau, der sælger store rejser til små priser. Siden 1996 har de sammensat kvalitetspakkerejser til spændende rejsemål til rejseglade danskere. Vi blev mødt med et ønske om at implementere online salg af rejser på hjemmesiden. Så vi lavede en webshop til dem, og i dag er de repræsenteret på det danske, norske og svenske marked.

Udfordringen

Fokus på den gode brugeroplevelse

Et rejsebureaus website skal ikke kun kunne præsentere spændende rejsemål med inspirerende tekster og flotte billeder. Det skal også være gearet til at konvertere besøgende til kunder. Det blev klart for os, at webshoppen var den drivende del af løsningen, og vi havde derfor den gode købsoplevelse for øje, da vi udviklede den nye rejsefinder.

Da vi valgte twoday Co3 til at stå for udviklingen af vores hjemmeside, var det for at få kompetente og effektive folk til at forestå udviklingen af vores hjemmeside generelt og vores webshop specifikt. twoday Co3 har leveret varen – vi har virkelig fået det, vi ønskede, og både deadlines og budgetter bliver holdt. Så vælg twoday Co3, hvis du ønsker løsninger, der fungerer, og en partner, du kan regne med.

Dorte Kuula
Marketing Manager & Webansvarlig, Check Point Travel

CMS og webshop er integreret med med Check Point Travels interne salgsplatform, så salgsteamet hele tiden er opdateret på status på bestillinger og anmodninger om tilbud.

Løsningen

Forretning tænkt ind i løsningen

For kunden er platformen enkel at gå til, og du kan nemt se priser, finde og bestille en rejse eller indhente et tilbud. Vi har prioriteret simplicitet og overblik, så kunden ved hjælp af ganske få klik kan bestille en rejse.

Men det skal ikke kun være lækkert at bruge –  forretningen skal også tænkes ind i den tekniske løsning. CMS og webshop er integreret med Check Point Travels interne salgsplatform, så alle informationer på ordrer automatisk sendes videre til salgsteamet. Dermed er sælgerne hele tiden informerede om status på bestillinger og anmodninger om tilbud, og dermed er de rigtig godt klædt på til at møde kunderne og supportere dem. 

Automatiserede processer

I vores samarbejde med Check Point Travel har vi i høj grad kunne trække på vores store erfaring med unikke systemintegrationer. Til denne løsning har vi lavet en integration med Check Point Travels PIM-system. Vi har udviklet vores egen Robotic Automation Process-software, Infusion. Softwarerobotten er et formidabelt værktøj, fordi al data indsamles for derefter at blive videredistribueret ud til de rette systemer.

Vi sikrer, at priser, valuta og flyafgange automatisk opdateres på alle rejser. Hos Check Point Travel frigiver det tid til andre opgaver, og de er ikke længere nødsaget til at tilrette flyafgange manuelt. I sidste ende er arbejdsprocesserne både blevet optimeret og forbedret, og risikoen for menneskelige fejl er minimeret.

 

Dynamisk samarbejde

Vi blev rigtig glade, da Check Point Travel i 2018 spurgte, om vi ville med på rejsen og videreudvikle deres eksisterende hjemmeside. Omdrejningspunktet i vores samarbejde er nysgerrighed og konstant udvikling. Vi arbejder tæt sammen med marketingafdelingen, og de er fulde af gode ideer og insisterer på hele tiden at forbedre deres hjemmeside.

Hos Check Point Travel er der ikke altid langt fra tanke til handling. Hvis de får en idé til, hvordan noget kan optimeres, så springer vi ud i det og prøver det af. Vi udvikler lidt. Ser, hvordan det virker. Bygger lidt om, justerer her og der, tilføjer nyt. Det betyder, at det aldrig er kedeligt at arbejde med dem, og det stiller store krav til os og de løsninger, vi udvikler.

Brugervenlighed er altafgørende for en god brugerrejse. Og en god brugerrejse er altafgørende for forretningen.

Resultatet

Platform med den rette gearing

Check Point Travel har fået en platform, der er endnu bedre gearet til at sælge store rejser i både Danmark, Norge og Sverige. Løsningen er lavet, så den kan tilpasses det enkelte marked. De forskellige lande kan udvælge og tilføje indhold, så det passer til hvert enkelt land, og alt content kan nemt oversættes og tilpasses de individuelle markeder.

Vi kan også hjælpe dig

Er du lige så vild med Check Point Travels website, som vi er? Kunne du tænke dig en lignende løsning til din virksomhed, så tag gerne kontakt til os og lad os tage en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med en ny webløsning.

Anders Burla

Head of Umbraco / Solution Architect

+45 61 27 25 26

anders.burla@co3.dk