Det digitale produktpas – nu bliver kravene til din dokumentation skærpet markant

Læsetid: 5 minutter

Få rådgivning af en Hubspot-Partner

Hvor bæredygtig er den kjole, du sælger, egentlig? Hvilke dele kan repareres, hvor meget af den kan genbruges, og hvad har producenten egentlig gjort for at sikre, at der er brugt så lidt emballage som muligt?

Bæredygtighed og klimabelastning præger i dén grad den offentlige dagsorden i disse år, og ikke mindst tekstilbranchen er i fokus.

Sammen med batterier og oksekød er produktionen af tøj en af de helt store klimabelastere, og det har fået EU til at reagere. 

Som en del af EU’s Green Deal vil Europa-Kommissionen i de kommende år indføre det såkaldte digitale produktpas, og det kommer til at få en meget håndgribelig betydning for dig, der sælger tøj. Og om kort tid også alle andre produkter. 

Mange virksomheder er under pres

Det digitale produktpas (DPP) bliver implementeret på et tidspunkt mellem 2026 og 2030, og selvom det kan lyde som noget, der ligger et godt stykke ude i fremtiden, er det reelt ikke tilfældet. 

DPP bliver et digitalt redskab, der skal indeholde en stor mængde data om et produkts miljøpåvirkning på en lang række parametre. Og det kommer til at kræve et benarbejde, som betyder, at mange virksomheder allerede nu er langt bagud i forhold til at kunne nå at blive klar. 

Styr på data 

Hvis vi træder et skridt tilbage og kigger på DPP og de tanker, der ligger bag, er det svært ikke at blive begejstret: Med DPP ønsker EU at sætte turbo til den grønne omstilling – til vores alles bedste. 

Set med forretningsbriller kan begejstringen imidlertid hurtigt blive en bekymring. Udfordringen er nemlig, at DPP bliver enormt detaljeret, og alle disse detaljer forudsætter, at der er fuldstændig styr på data.  

Data, der kommer til at dække over alt fra grundlæggende produktdata som navn, model, varenummer og produktionsdato over data om de benyttede materialer til mulighederne for at reparere og genanvende produktet. 

Det digitale produktpas kommer til at kræve data, der stiller helt nye krav til alle led i forsyningskæden. EU arbejder stadig på at udforme de præcise krav til det digitale produktpas, men det er hævet over enhver tvivl, at data-kravene bliver voldsomme.

Eksempelvis skal det fremgå, hvad produktets forventede levetid er, og så skal det angives, hvad der er blevet gjort for at reducere mængden af emballage

 

Automatisk produktberigelse med PIM 

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det digitale produktpas kommer til at opdele virksomhederne i to kategorier: Dem, der har et PIM-system, og dem, der ville ønske, de havde. 

DPP kommer i praksis til at betyde, at et produkt i en webshop skal forsynes med måske hundredvis af nye datapunkter. Data, som skal bo et eller andet sted – og det sted vil ofte være et PIM-system. Medmindre man vil berige samtlige produkter med data på manuel vis, hvilket i realiteten er en umulighed. 

PIM er fundamentet under din forretning 

Hvordan forbereder du dig til DPP, hvis du allerede har et PIM-system? Først glæder du dig over, at du har et godt udgangspunkt, og så læser du op på Europa-Kommissionens foreløbige materiale om det digitale produktpas. 

Hvis du endnu ikke har et PIM-system, bør du i dén grad prioritere at investere i et. PIM har længe været et centralt element i digitalisering af forretningen, men med det digitale produktpas handler det ikke længere om at optimere og effektivisere arbejdsgangene. Det handler slet og ret om at gøre virksomheden klar til at kunne leve op til de krav, der enten giver dig grønt lys til at sælge dine produkter eller tvinger dig til at dreje nøglen om.

Se vores webinar lavet i samarbejde med Struct, hvor vi fortæller om det digitale produktpas 

Tøj og batterier er kun begyndelsen 

Jeg skrev i begyndelsen af dette blogindlæg, at det digitale produktpas er relevant for dig, der sælger tøj. Og det er sådan set rigtigt nok – lige nu. Tekstiler er sammen med batterier noget af det første, Europa-Kommissionen kigger på, men det er kun begyndelsen. Senere kommer turen til blandt andet elektronik og byggematerialer, og det er rimeligt at antage, at DPP kommer til at gælde stort set alt, som skal kunne sælges (og købes) i EU. 

Adgangsbillet til nye markeder 

Tendensen er endnu mere tydelig i USA, hvor forbrugerne er villige til at betale ekstra for mere bæredygtige produkter og services. Det giver et fingerpeg om, at DPP kan være med til at skubbe bag på en udvikling, der ikke kun handler om compliance, begrænsninger og barrierer, men også om at bevæge sig i en retning, hvor forbrugerne gerne vil hen.

Vil du vide mere? 

PIM er nøglen til det digitale produktpas – lad os kigge på dine muligheder.

 

Brian Mikkelsen

CSO / E-handelsspecialist

+45 26 89 43 04

brian.mikkelsen@co3.dk