PIM og integreret e-handel

Læsetid: 2 minutter

Vores fokus på PIM skyldes primært den rolle, disse systemer kommer til at spille inden for integreret e-handel.

Hos Co3 ønsker vi at have indsigt i hele processen fra datafødsel, berigelse og anvendelse. Vi har derfor behov for dyb indsigt både PIM-systemer og PIM-processer. Først når vi har det, kan vi rådgive om og etablere integrerede e-handelsløsninger.  

Uvildig rådgivning er svær at finde

Vi oplever, at virksomheder, der søger et PIM-system, har svært ved at finde uvildig rådgivning. Søger du information om PIM, kan du enten tale med systemproducenterne eller deres forhandlere. Her finder du sælgere, som næppe giver helt uvildig rådgivning. 

Co3 ønsker at kunne give danske virksomheder kompetent rådgivning om de forskellige udbydere af PIM, der findes på det danske marked. Indtil videre har vi opnået tilstrækkelig indsigt i flere PIM-systemer til at kunne pege dig i den rigtige retning. 

Én leverandør, der tager ansvar

En anden og meget væsentlig årsag til, at Co3 har valgt at sælge og levere PIM-systemer, er princippet om SPOC (single point of contact). Virksomheder, der har prøvet at stå i midten af et parts-spil, hvor to eller flere parter spiller "aben" videre imellem hinanden, hver gang der er en fejl, ønsker i dag én leverandør, der kan tage det samlede ansvar. 

Co3 ønsker at være den part. Vi ønsker at stå i midten af jeres databillede, når I vil etablere en integreret webshop. Vi ønsker at kunne fejlsøge hele vejen fra webshoppen og videre ud til jeres ERP, hvor stamdata fødes. Vi er derfor nød til at have indsigt i PIM for at kunne tracke en fejl i en kritisk situation. Her har vi ikke tid til at "bokse" med en 3. part om, hvem der har "aben". Fejlen skal findes således at din webshop kan fungere igen. 

Efter at have solgt integreret web i snart otte år, står det mig klart, at netop dette tema er blandt de absolut væsentligste strategiske overvejelser, når man skal etablere en forretningskritisk integreret webshop.

Vil du vide mere? 

Så er Brian den, du skal have fat i. Han har dyb indsigt i både PIM-systemer og PIM-processer. Og han deler gerne sin viden med dig.

Brian Mikkelsen

Salgschef

+45 26 89 43 04

bm@co3.dk