Udvikler-praktikanter
Er du ved at uddanne dig til webudvikler, og vil du afprøve dine teoretiske færdigheder i praksis? Så søger vi 1-2 praktikanter til starten af 2024 til vores kontor i Valby.
twoday Co3 er et webbureau med 100+ medarbejdere, der tilbyder websites, apps,
Ikke nok med at vi er fagligt stærke, synes vi også, at vi har Danmarks (måske) bedste arbejdsplads med rig mulighed for faglig udvikling i et uformelt og hyggeligt arbejdsmiljø.
Vi har over 10 års erfaring med datamatiker-praktikanter og en uendelig viden (både teoretisk og praktisk), som vi vil elske at dele endnu mere ud af.
Hvad kommer du til at lave?
Du bliver en del af vores udviklingsteam i Valby bestående af 10 venlige hoveder med Head of Development Karsten Nielsen som primær praktikvejleder. Derudover vil du også få tildelt en faglig mentor.
Vi tilretter gerne praktikforløbet så vidt muligt efter dine ønsker, men du kan forvente primært at skulle arbejde med C# og .NET, html, css og javascript. Da vi er verdensmestre i DynamicWeb, vil du komme til at skifte bekendtskab med denne platform.
I løbet af praktikken får du mulighed for at løse forskellige udviklingsopgaver både kundeopgaver og arbejde med egne interne systemer.
Vi håber at få 2 praktikanter, således at du vil få en makker at arbejde tæt sammen med og sparre med - både fagligt og socialt.
Om dig (eller vores ønsker til dig)
Du er ved at uddanne dig til datamatiker, webudvikler eller lignende og ønsker at tilegne dig ny praktisk viden inden for webudvikling.
Du behøver ikke have forhåndskendskab til DynamicWeb - det vigtigste er, at du har et skarpt hoved skruet på kroppen.
- Du er nysgerrig, lærenem og har gå-på-mod
- Du er ansvarlig og struktureret
- Du taler og skriver dansk
- Du kan lide at få feedback og forbedre dig
Hvornår foregår praktikken?
Praktikforløbet varer fra starten af året og mindst 10 uger frem - eller gerne længere, alt efter studieretning.
Praktikforløbet er fuldtid, og vi er selvfølgelig fleksible i forhold til skole, lægeaftaler osv.
Det er muligt at arbejde hjemmefra hvis nødvendigt, men vi foretrækker, at du møder op på kontoret i Valby, hvor vi desuden stiller en arbejdsstation til rådighed.
Efter praktikforløbet vælger mange at skrive hovedopgave hos os, hvilket oftest er en mulighed.
Hvorfor søge praktik hos twoday Co3?
Du kommer i praktik på et digitalt webbureau, der vokser. Lige nu er vi +100, som du kan snakke med fagligt og socialt.
Du får desuden:
- Mulighed for faglig udvikling og udfordrende arbejdsopgaver
- Dygtige kollegaer inden for analyse, UX, design, koncept, udvikling og online marketing
- En fantastisk frokostordning, frugt og kage på jævnlig basis
- En god stemning på kontoret med tid til bordfodbold, Fifa og fredagsbar
Vi kan bedst lide at gå på arbejde, når vi kan hygge os samtidigt. Vi er seriøse og professionelle, men her er også højt til loftet og en uformel tone.
Er det noget for dig?
Hvis du har lyst til at komme i praktik hos os, så send endelig en ansøgning afsted til os i dag.
Din ansøgning skal sendes til Anne Marie Dam på annemarie.dam@co3.dk.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive eller ringe på +45 23 92 88 47 eller kigge forbi vores kontor i Valby på adressen Krumtappen 4, 3. sal, 2500 Valby.
Vi indkalder løbende relevante ansøgere til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.