Webinar

9 små finurlige måder at få B2B leads på

Her er webinaret til dig, der trænger til nye input til, hvordan man som B2B-virksomhed skaffer flere leads til salg, uden den snart “traditionelle” annonceringsbattle. Ikke at der er noget galt med det. Men det kan også gøres på andre måder – og måske – få dig til at stikke ud og få gode, lune og kvalificerede leads oven i hatten.

Få flere leads uden at bruge flere penge på annoncer

Den 20. maj kl. 09.00 deler Emil Kristensen og Ib Potter ud af deres erfaringer med at skabe leads ved at tænke lidt ud af boksen.

De løber ni forskellige idéer igennem og deler ud af resultaterne – store som små. Og mon ikke, du kan bruge mindst en eller to af dem i dit arbejde med leadgenerering?

Om Emil og Potter

Emil er den strukturerede CMO og Co-founder hos Sleeknote på snart 8. år. Han er også kendt fra podcasten Marketing Brief, der har rundet +500 episoder (og har en dejlig sprød intro). Emil har altså mange marketingkilometer under kølerhjelmen – og er ikke bange for at dele.

Potter er den impulsive og lettere ustrukturerede Online Marketing Chef og Partner i Co3 gennem snart 11 år. Han er også lejrchef på MarketingCamp, der hvert år (når der ikke er Corona) samler 350 deltagere. Og så er han vært på PotterCut, en af de første danske podcasts om online markedsføring (der sidenhen er blevet overhalet af Marketing Brief).

Har du lyst til en time i godt selskab med de to herrer? Og få deres ni metoder til B2B-leads, der ikke behøver koste annoncekroner? Så skal du se med den 20. maj.

Vil du have et link til webinaret?

Webinaret har været afholdt. 

Fik du ikke set det? Bare rolig, vi har optaget det, så du kan se det, når det passer dig.

Se webinaret her

Sådan får du flere B2B leads

Sådan får du flere B2B leads